– Lad os undgå en teknologiforskrækket kamp mod vindmøller

Regeringen nedsatte for ca. 1 1/2 år siden et udvalg med den opgave at vurdere om de nuværende danske regler på markedsføringsområdet fuldt ud er i overensstemmelse med EU reglerne samt for at se på om den teknologiske udvikling har skabt behov for justeringer og forenklinger. Udvalget har netop afsluttet sit arbejde med en omfattende rapport på 423 sider indeholdende udkast til et lovforslag som nu er sendt til høring med frist til den 24.08.2016.

Udvalget har bl.a. set på Markedsføringslovens regler for fremsendelse af e-mails. Reglerne er baseret på EU’s ”spam” lovgivning. Det centrale regelsæt er Direktiv 2002/58/EF (ændret ved Direktiv 2009/136), som skal sikre et ensartet niveau i beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, herunder navnlig privatlivets fred. Der er hermed indført et forbud mod fremsendelse af uanmodede reklamehenvendelser med elektronisk post med mindre der direkte eller indirekte er givet samtykke hertil af modtageren

Faktaboks: SPAM, også kendt som UCE ((Unsolicited Commercial E-mail) eller bulk-mail, ikke at forveksle med navnet på det af mange foragtede dåsekødsprodukt opfundet i 1937, er et slangudtryk for junk-mail på internettet. Spam er e-mail som sendes til tusindvis og sommetider til millioner af mennesker uden forudgående tilladelse med det formål at markedsføre et bestemt produkt, en serviceydelse eller et svindlerisk forsøg på at få fat i folks penge. Den første Spam mail blev sendt af Gary Thuerk den 1 maj 1978. Thuerk var ansat hos firmaet Digital som ønskede at markedsføre deres nye DECSYSTEM-2020 mm.

EUs Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har for nyligt meldt ud, at EU ikke skal blande sig I alt. Der er områder som hun godt tør overlade til de enkelte medlemsstater, for som hun siger ”EU skal droppe superdetaljeret Bessermachen” og fortsætter ”altså såfremt det ikke er af grænseoverskridende karakter – eller det kun er et lille element”.

Det er en fornuftigt udmelding fra EU, men der er faktisk også områder som ud fra deres natur kan være særdeles grænseoverskridende som EU bør holde sig fra.

På ”Spam” området er udvalgets forslag til ændringer i markedsføringsloven absolut til at overskue. Begrebet ”tilsvarende produkter og ydelser” i forhold til forbrugere udvides (har man købt et par bukser i f.eks. et stormagasin og har man oplyst sin e-mailadresse så kan sælger sende tilbud på f.eks. et dynebetræk) ligesom der ifølge forslaget uden forudgående samtykke kan sendes relevant e-mail markedsføring mellem erhvervsdrivende såfremt de i forvejen handler med hinanden.

Der er tale om en beskeden, og noget kikset, opblødning som vil blive særdeles vanskelig at håndhæve og udvalget erkender da også på rapportens side 249 at ”den teknologiske udvikling foregår i et hastigt tempo og det er efter udvalgets opfattelse vanskeligt at udarbejde en lov der i enhver sammenhæng tager højde for udviklingen”. Et flertal i udvalget finder desuden, i øvrigt i overensstemmelse med udvalgets kommissorium, at man ikke skal ”overimplementere” EU reglerne og heller ikke gå videre end andre EU lande.

Det oplyses i rapporten, at regeringen har valgt at tilskrive EU kommissionen om de konstaterede ”udfordringer” idet det ifølge udvalget kan forventes, at kommissionen inden udgangen af 2016 vil fremsætte forslag til et revideret direktiv på området.

Vi kan kun håbe, at EU kommissionen har indset, at en politik baseret på forbud på ”spam” området fuldstændigt har overlevet sig selv.

Ved vurderingen af uanmodede henvendelser via e-mail bør man efter vores mening først se på de positive sider af mediet. Både afsender og modtager kan have glæde af seriøse henvendelser. Disse skal blot opfylde Markedsføringslovens overordnede, og helt centrale, forbud mod useriøs og vildledende reklame.

Næsten alle håndværksfirmaer har en hjemmeside med oplysning om hvordan man kontakter firmaet via e-mail. Så hvad er forskellen på lovligt fremsendt markedsføringsmateriale pr. brev og en e-mail med samme indhold? Ingen, bortset fra prisen på henvendelsen.

Den teknologiske udvikling betyder, at forbrugere og virksomheder sagtens kan ”beskytte” sig selv mod uønskede mails med regulerbare spamfiltre. En erkendelse af dette vil kunne aflaste Forbrugerombudsmanden for en kontrolopgave som han alligevel ikke magter at udføre og vil betyde, at han kan koncentrere sig om de belastende og tidskrævende udfordringer som findes på andre områder så som phising og de ”gode gamle”, for alle særdeles belastende, telefonsalgs opringninger.

Lad os håbe at EU kommissionen vil indse, at man uden problemer kan overlade det til oplyste borgere og virksomheder selv at indstille spamfiltrene og dermed tage stilling til, hvilke reklamemails man ønsker at modtage og at kommissionen derfor bør droppe ”superdetaljeret og umyndiggørende ”Bessermachen” også på dette såkaldt grænseoverskridende område.

1.08.2016

HGN