Nye forretningsmodeller og nye teknologier udfordrer virksomhederne.
Disruption er et begreb, der høres mere og mere, når der tales strategisk ledelse og strategisk planlægning, men hvad betyder det egentlig? Er det noget vi kan bruge eller er det blot endnu et modeord, der bruges i flæng af smarte management konsulenter, der skal demonstrere at de er med på det nyeste?
Ordet betyder oversat direkte: opløsning, ødelæggelse eller afbrydelse og blev i midt halvfemserne brugt af Harvard professoren, Clayton M. Christensen til at beskrive, hvorledes nye former for produkter og services introduceres og forstyrrer eller nedbryder (disrupter) eksisterende markeder og radikalt ændrer veletablerede forretningsmodeller.
Man taler om disruptiv innovation og disruptive teknologier og erhvervshistorien har mange eksempler på dette: Fords masseproducerede biler, der på kort tid afskaffede hestevogne -fremkomsten af digital fotografering, som ikke blev taget alvorligt af Kodak, der holdt fast i den traditionelle kemibaserede fotografering – smartphones, der kraftigt har rystet markedet for traditionelle mobiltelefoner og i en vis udstrækning også for PC´ere – internettet og e-mail, der i vidt omfang har erstattet traditionel post – streamingtjenesten Netflix, der fik Blockbuster konceptet med udlejning af videoer til at kollapse – og sådan kunne vi blive ved.
Mange af disse nyudviklinger baserer sig på den eksplosive udvikling indenfor informations-teknologien, hvor vi allesammen efterhånden har adgang til enorme mængder af information, regnekraft og lagerplads og hvor kunder i løbet af kort tid kan sondere et marked og træffe deres købsbeslutning på en global markedsplads.
I den nærmeste fremtid vil eksempelvis fremkomsten af selvkørende biler, droner, 3D printning, robotteknologi og kunstig intelligens få voldsomme konsekvenser for bilhandelen, transportsektoren, reservedels-markedet og markedet for vidensformidling og undervisning.
Ja, ja – vil nogen sige – men verden har jo altid udviklet sig, der er altid kommet nye ideer og produkter til som har skubbet gamle til side, det er der ikke noget nyt i – Det er rigtigt, men forskellen er hastigheden forandringerne indtræder med og det globale omfang, og det på alle områder af vores samfund – økonomisk, kulturelt og politisk.
For samfundet som helhed rejser det en række moralske og etiske spørgsmål, som vi er nødt til at tage stilling til, men hvad kan en autolakerer, en tømrervirksomhed eller en bilforhandler så bruge begrebet disruption til?
- Ja virksomheden skal først og fremmest indse at kunderne får stadig flere muligheder for at sammenligne kvalitet og pris og træffe købsbeslutninger, som er uden for vores kontrol. Derfor skal kunderelationer og direkte kundekontakt prioriteres højt.
- Værkstederne skal indse at nye platforme, som eksempelvis Autobutler, har potentiale til at ændre fordelingen af markedet. Indenfor bilsalg er der også platforme på vej som kan ændre måden vi køber biler på.
- Nye former for markedsføring og kommunikation, herunder de sociale medier, også B to B, er et must og der bør sættes tid og resourcer af til dette.
- Virksomhederne skal løbende følge den teknologiske udvikling indenfor nye reparations- og produktionsmetoder, som hurtig kan ændre vilkårene for forretningen.
Virksomhederne skal være villige til ”disrupte” sig selv for at udvikle sig i stedet for at blive tvunget til at afvikle.